Vognmandens Dag lørdag ved Haslev
Udstilling af Man lastbiler samt opbygninger, kraner, udstyr og meget andet relevant til vognmanden og hans forretning.
Det er noget af det, flere sjællandske vognmandsforeninger under DTL frister med, når de inviterer til Vognmandens Dag lørdag den 28. februar i Dalby ved Haslev.
Det er Køge og Omegns Vognmandsforening, Næstved Vognmandsforening, Storstrøms Amts Vognmandsforening og Sjællands Vognmandsforening, som arranger dagen.
Arrangementet blev skudt afsted flere steder i landet sidste år, og de fire vognmandsforeninger er de første til at arrangere en sparke-dæk-dag i 2015.
Det er en dag, hvor man som vognmand har mulighed for at få en snak med kollegaerne, leverandører og DTL-medarbejdere. Det hele bliver krydret med diverse oplæg, og Netværket Syd vil blandt andet fortælle om, hvordan man bliver mere synlig på store anlægsprojekter, mens underdirektør i DTL, Ove Holm, vil fortælle om DTL’s erhvervspolitiske arbejde og organisationens arbejde for den danske vognmandsbranche. Det hele fordøjes med lidt godt til ganen
Alle er velkommen, og man behøver ikke være medlem af DTL.
Vognmandens Dag finder sted kl. 8.30-13 ved Man-forhandler HE Jørgensen, Vordingborgvej 430, Dalby, Haslev.
Arrangørerne anbefaler, at man melder sig til med det samme, så de de har en ide om, hvor mange pølser, der skal smides på grillen.
Tilmelding sker til Vivian fra DTL’s regionskontor på tlf. 56 72 00 68 eller dtloest@dtl.eu.
[add:474]