23948sdkhjf

Udskudt broarbejde i gang i til sommer

Det udsatte vedligeholdelsesarbejde på Aggersundbroen er nu klar til at blive sat i gang til maj. Aggersundbroen skal gennemgå en grundig renovering af brodækket og fugtisoleringen, så den kan holde i 30 år endnu.

Vejdirektoratet skulle have udført arbejdet sidste sommer, men udsatte arbejdet i et år efter ønske fra kommuner og landbrug i regionen, da man var bekymret for de konsekvenser, arbejdet ville få for trafikken over den centrale bro.

De nye arbejdsplaner betyder, at arbejdet med udskiftning af broens belægning udføres i maj og juni. Derefter holder arbejdet på broen pause i juli og august, så blandt andet landbrugs- og ferietrafikken ikke bliver generet. Til slut udskiftes fortovsbelægningen i september.

Køretøjer på op til 3,2 meter i bredden kan i hele perioden krydse broen. Det kan dog kun ske udenfor myldretiden efter nærmere aftale med brovagten og med meget langsom og forsigtig kørsel. Den normale trafik på op til 2,6 meter i bredden - herunder lastbiler - vil kunne krydse broen i hele perioden uden problemer. Der vil dog komme enkelte nætter i slutningen af juni, hvor det vil være nødvendigt at spærre broen helt.

Fakta om vedligeholdelsen af Aggersundbroen
Udskiftning af asfalt i maj og juni. Pause i arbejdet i juli og august. Udskiftning af fortovsbelægning i september.
I perioden med arbejde vil der kun være én vejbane over broen. Trafikken styres af et midlertidigt lyssignal.
Maj-juni: Køretøjer på max 3 meter i bredden. Dog perioder med mulighed for passage med bredere køretøjer.
Køretøjer på op til 3,2 meter i bredden kan krydse broen uden for myldretiden efter nærmere aftale med brovagten.
Broen åbnes for skibstrafik én gang i timen i arbejdsperioden.

[add:467]

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063