23948sdkhjf

Frankrig indfører krav om mindsteløn

Frankrig følger nu i Tysklands fodspor og indfører mindsteløn omfattende både cabotage og internationale transporter til og fra Frankrig. Udviklingen overrasker ikke DTL herhjemme.

»Det er forventeligt, at franskmændene nu ønsker at gå i tyskernes fodspor og kræver mindsteløn. Det vi ser, er jo at flere og flere europæiske lande gør hvert sit for at imødegå social dumping og det forstår jeg så udmærket,« siger adm. direktør hos DTL Erik Østergaard.

»Finder kommissionen ikke andre måder at regulere området på, har vi wild west-tilstande. Og derfor ser vi selvfølgelig den type af nationale ordninger. Det er som bekendt kommissionens opgave at lave fælles og ensartede regler der skaber nogle fair konkurrencevilkår, og det er et udtryk for frustration over kommissionens manglende handlekraft, når man ser de her nationale tiltag. I DTL forstår vi det udmærket. Det er ikke ideelt, men at de skyder op som paddehatte i landene, er det næstbedste alternativ, i kampen mod social dumping og de unfair konkurrenceforhold der alt for længe har hersket på vejene, og som kun bliver værre og værre, så længe vi bliver ved med at sidde på hænderne,« siger Erik Østergaard.

[add:471]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078