23948sdkhjf

Volvo har fået gang i blokvognssalget

Volvos topmodel Volvo FH16 med 750 hk kommer i stigende grad ud på de danske veje – også som blokvognstrækker til op til 200 tons totalvægt.

Volvo-forhandler Titan Lastbiler i Holbæk har solgt fem blokvogne til fem forskellige kunder inden for få måneder. En af kunderne er DSV Transport. De har investeret i en ny Volvo FH16 med 750 hestekræfter, som skal fungere som blokvognstrækker for virksomheden ved større anlægsarbejder på Sjælland.

Den nye lastbil skal hovedsageligt transportere tunge kraner- og piloteringsmaskiner mellem byggepladser på Sjælland. Piloteringsmaskiner som skal banke pæle i jorden under anlægsarbejde med udvidelse af broer, motorvejsnet, nye broer, højhastighedsbane mellem København og Ringsted m.m.

[pic:23179]Motoren i den nye lastbil har et drejningsmoment på 3550 Nm i omdrejningsområdet 950 til 1400 o/min. Den er desuden udstyret med Volvos automatiske gearkasse I-Shift med blokvognssoftware. DSV Transport har også tilvalgt ACC Volvos intelligente fartpilot, som holder konstant afstand til forankørende uanset dennes variation i hastigheden.

DSV Transport ønsker at eje så få lastbiler som muligt for i stedet at samarbejde med eksterne vognmænd, men med den nye Volvo FH16 blokvogn har man gjort en undtagelse. Opbygningen kræver en stor investering, og den har DSV Transport valgt selv at foretage.

»Med ejerskabet af den nye Volvo-blokvogn får vi god føling med markedet, samtidig med at vi opnår god fleksibilitet over for kunderne,« fortæller Jesper Thorning, afdelingsleder for Blokvogne Øst i DSV Transport.

[add:467]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094