23948sdkhjf

Rammer for lastbil-opbyggere på plads

Den nyetablerede opbyggersektion for lastbiler i AutoBranchen Danmark har holdt sit første styregruppemødemødtes den 2. februar.

Her blev rammerne for den nye sektion fastlagt, og der var særligt fokus på det nye kvalitetsstyringssystem ”KS 2000 Opbygger”.

»Et af de store trækplastre for opbyggerne er det nye kvalitetsstyringssystem. Branchen har i længere tid efterspurgt en kvalitetsstandard, og netop derfor har vi nedsat en kvalitetsgruppe, der skal udvikle det nye kvalitetsstyringssystem, ”KS 2000 Opbygger”. Der i struktur vil følge de velkendte ”KS 2000 Lak” og ”KS 2000 Karrosseri” standarder. Jeg tror, at ”KS 2000 Opbygger” kan være den løftestang, som opbyggerbranchen har efterlyst,« siger Per Mikkelsen, direktør i VBG Group Sales A/S og koordinator for opbyggersektionen.

Kvalitetsgruppen består af opbyggere, bilimportører, forhandlere og komponentleverandører.

Fokus på synlighed

»AutoBranchen Danmark er allerede i dialog med DTL og ITD, og synlighed er et andet område, som opbyggersektionen vil sætte ekstra ind på,« siger Jens Brendstrup, administrerende direktør i AutoBranchen Danmark.

»AutoBranchen Danmark har med den nye opbyggersektion samlet branchen, der nu står stærkere og har mulighed for at blive hørt. Vi vil arbejde for at synliggøre branchens problemstillinger, og dermed få skabt en stærk platform for øget politisk indflydelse,« tilføjer han.

[add:466]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062