23948sdkhjf

Vil af med klippekortordning til dyretransportører

Dyretransportører, chauffører og landmænd gør et nyt, fælles forsøg på at komme af med den såkaldte klippekortordning, der betyder, at man efter fire forseelser kan miste retten til at køre med dyr.

Klippekortordningen er for anden gang ved at blive evalueret af Fødevarestyrelsen.

Det har fået en række erhvervsorganisationer til at sende en fælles henvendelse til Fødevarestyrelsen med en opfordring om at afskaffe ordningen.

Henvendelsen er underskrevet af specialforeningen DTL Dyr.

Formanden, Stinne Møller Hansen, mener, ordningen er overflødig, og at det er helt ude af proportioner, at de omfattede forseelser kan koste folk deres levebrød.

Intensiv kontrolindsats

Organisationerne 3F, Landbrug og Fødevarer, Dansk Erhverv, Dansk Industri og ITD er enige med DTL Dyr. I henvendelsen i sidste uge til fødevareministeren hedder det, at formålet med klippekortsordningen fuldt ud kan opnås gennem de øvrige sanktionsmuligheder, som myndighederne har til rådighed.

Dels gives der høje bøder – op til 7.000 kroner til chaufføren og 12-14.000 kr. til transportøren. Dels betyder en intensiv kontrolindsats, at langt over 90 procent af dyrene kontrolleres ved slagteri eller samlestald.

Er det ikke nok, så indeholder dyreværnsloven en mulighed for at fratage både chauffører, transportører og landmænd retten til at beskæftige sig med dyr, hvis der er begået handlinger, hvor et dyr er blevet uforsvarligt behandlet, mener organisationerne.

[add:471]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063