23948sdkhjf

Transportmesse bliver uden Scania

I modsætning til en række af sine konkurrenter har den danske Scania-organisation valgt at blive væk fra den kommende transportmesse i Herning, der finder sted i slutningen af marts.

»Vi diskuterer altid, hvor vi er nødt til at være, og hvor vi gerne vil være. For nylig var Scania med i Bruxelles (Auto Moto 2015, red.), vi var også med på IAA i september og Elmia i Jönköping i august. Så vi deltager ofte på messer, men vi har ikke valgt at deltage i Herning i år,« konstaterer Janko van der Baan, adm. direktør i Scania Danmark.

Vil tættere på kunderne

Afbuddet fra det svenske lastbilmærke, hvis udstillinger ellers altid har haft godt fat i publikum, skyldes flere faktorer, forklarer den danske Scania-topchef.

»Vi er ikke imod Herning-messen, og det er ikke fordi, vi har følt os dårligt behandlet eller noget i den stil. Det er bare ikke en del af vores marketingplan på lastbil-siden. Vi er der med en bus, fordi busgruppen er samlet dér, og vores salgsfolk for busser er til stede,« siger Janko van der Baan til Lastbil Magasinet.

»Men i Scania vil vi gerne være tæt på kunderne, og vi kan tydeligt se, at ikke alle kunder kommer til Herning. Det er ikke for at være negativ, men det er fakta. I stedet fokuserer på vi mere på lokale events som sidste år, hvor vi havde vores road-tour rundt i landet,« fortæller han.

Gamle nyheder

Ikke kun det dalende besøgstal, men også selve setuppet omkring de større messer har haft betydning for beslutningen.

»Det at deltage på de store messer har også ændret sig meget i de senere år. Udstillingerne bruges ikke længere til at lancere nye produkter. Man ser nogle produkter, som allerede er lanceret, fordi det i dag i højere grad foregår på internettet, og lastbilmærkerne holder deres egne arrangementer, hvor de inviterer kunder og pressen til lanceringen af store nyheder. Det er også sådan, vi selv gør det hos Scania,« forklarer Janko van der Baan.

Svært at udstille digitale nyheder

»Desuden er mange af vores nye produkter, som fx vores forskellige digitale løsninger, ikke velegnet til at blive fysisk udstillet på en stor messe. Mange af vores nye produkter er ikke synlige, og det er svært at forklare dem på en messe. De egner sig bedre til en personlig dialog ude hos kunden eller ved mindre, uformelle arrangementer,« siger han.

Udstillingen Transport 2015 finder sted i Messecenter Herning 19.-22. marts.

[add:468]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066