23948sdkhjf

ITD: Accepter to forskellige markeder

Den internationale lastbiltransport har helt andre markedsbetingelser end den nationale. Vi skal fastholde og udvikle begge dele på danske hænder. Sådan lød opfordringen fra ITD ved tre livlige debatter i sidste uge.

Det sidste møde fandt sted i Århus og havde transportordførerne fra Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre og Radikale som deltagere. ITD’s Jacob Chr. Nielsen og Axel Junker fra transportvirksomheden Contrans leverede oplæg, og Inge-Merete Koch fra ERA Transport leverede yderligere indspark.

»Det er vigtigt, at vi accepterer, at vi har to forskellige markeder: Et nationalt og et internationalt,« sagde ITD’s adm. direktør, Jacob Chr. Nielsen.

Han opfordrede til at tænke vækstmuligheder for danske transportvirksomheder på begge fronter. Han pegede samtidig på, at det er forskellige midler, der skal til for at klare sig nationalt og internationalt.

»Nationale transporter i Danmark skal selvfølgelig foregå på danske vilkår,« sagde han, men understregede samtidig, at de internationale kørsler på tværs af EU-landene har haft fri international konkurrence i mere end tyve år. Her er de danske virksomheder nødt til at tage kampen op på internationale vilkår for at vinde konkurrencen, påpegede han.

På linket kan du se en tv-optagelse af hele debatmødet fra Aarhus:

http://itd.dk/Default.aspx?ID=1625

[add:468]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079