23948sdkhjf

K. Hansen til kamp mod ordblindhed

K. Hansen Transport AS i Vejen sætter nu fokus på ordblindhed og ønsker med egne ord at afmystificere dette tabu. I samarbejde med AOF Sydjylland og Netværkslokomotivet vil alle firmaetes medarbejdere blive screenet for ordblindhed.

Alle medarbejdere i hele virksomheden skal gennemgå en test, og i forbindelse med dette er der ikke kun fokus på ordblindhed, men også behovet for opkvalificering inden for almene kundskaber i dansk og matematik. Resultatet af testen får K. Hansen Transport AS ikke viden om.

Medarbejderne tilbydes herefter kurser, som tilrettelægges den enkelte, og deltagelse på disse kurser er frivillige og gratis for den enkelte medarbejder.

»Vi ønsker som virksomhed at opkvalificere og efteruddanne vores medarbejdere, så vi også fremadrettet har de bedste medarbejdere i branchen. Derudover ønsker vi på en god og positiv måde at sætte fokus på ordblindhed og støtte den enkelte medarbejder med de elektroniske redskaber, der i dag forefindes, og som vil gøre hverdagen meget nemmere, både i en arbejdssituation, men bestemt også privat,« siger Jakob Wiborg Hansen, direktør for K. Hansen Transport.

Transportfirmaet fra Vejen afholdt for nylig en temadag om ordblindhed med deltagelse af 75 mennesker, og det følges altså nu op af det nye initiativ. Undersøgelser viser, at op til 20 procent af alle medarbejdere lider af ordblindhed i en eller anden form.

[add:450]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069