23948sdkhjf

Varebilsvognmænd har fået ny forening

Lørdag den 24. januar var en skelsættende dag for flere af landets varebilsvognmænd. Det var nemlig dagen, hvor de fik en ny forening – Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører.

»Nu er foreningen stiftet, og det næste, der skal ske, er, at vi skal arbejde på et tilladelseskrav under rimelige rammer for vognmænd, der kører bil for fremmed regning under 3500 kg,« oplyser den nyvalgte formand Thomas Jensen fra Røde Kro Kurérservice.

Thomas Jensen har selv været en af de meget fremtrædende initiativtagere til specialforeningen efter at have deltaget i DTL’s netværk for varebilsvognmænd i længere tid.

Den nyvalgte bestyrelse består af repræsentanter fra fem virksomheder, der primært har varebiler i deres stald: Ud over formanden Thomas Jensen er der tale om Søren Christensen fra PT reg. 66, Ølgod, som næstformand, Jacob Holm fra A-Way, Karlslunde, Flemming Riismøller fra KurérXperten, Ishøj, og Hans Sørensen fra JL Bud, Grindsted. Suppleant til bestyrelsen er Assad Khilji fra Transport 24, Glostrup.

Tanken er, at foreningen skal godkendes til at blive en specialforening i DTL på lige fod med de andre specialforeninger, hvor medlemmerne kan beskæftige sig med netop deres område.

15 virksomheder var repræsenteret til det stiftende møde, hvoraf de 11 var stemmeberettigede ved selve stiftelsen af foreningen. Konsulent Jesper Ilsø fra DTL’s servicekontor Øst i Roskilde, der vil udgøre det daglige sekretariat for foreningen, forventer større tilslutning i de kommende uger:

»Jeg har faktisk tilsagn fra flere vognmænd, der ikke lige kunne være her i dag, og jeg forventer, at foreningen i løbet af kort tid vil kunne nå 30 medlemsvirksomheder,« siger konsulenten.

[add:338]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063