23948sdkhjf

30 mekanikere dygtigere end de andre

30 mekanikere har vist, at de er dygtigere end de andre. De har kvalificeret sig til det uofficielle Danmarksmesterskab i den internationale Scania Top Team konkurrence for værkstedsfolk.

Scania fokuserer målrettet på at videreuddanne mekanikere og har udviklet en række træningsprogrammer, som gør dem dygtigere til at servicere og reparere Scania produktet.

Et af træningsprogrammerne er den internationale Top Team-konkurrence, hvor der dystes på paratviden, analytiske evner, systematik og kvalitet ved fejlfinding og reparation af Scanias avancerede køretøjer.

Fem værkstedshold har gennem et udskilningsløb hen over efteråret 2014 kæmpet sig til en plads i den danske finale, som afholdes d. 27. februar i Vejle.

Det absolut dygtigste hold går videre til den europæiske finale for forhåbentlig at ende i Scanias uofficielle VM for servicemedarbejdere i slutningen af næste år.

Frederica-holdet gør det igen

Holdet fra Scania Danmark i Fredericia blev igen vindere af de indledende runder og var også med i den internationale finale i Koblenz sidste år, hvor de endte med en bronzemedalje.

De fem danske værkstedshold, som går videre til den danske finale er:

1. Erritsø drengene, Scania i Fredericia

2. Hjørring Redlights, Scania i Hjørring

3. V8 Power København, Scania i København

4. Dream Team, Herning, Scania i Herning

5. Team Musse, Scania i Thisted

Scania Top Team har til formål at øge kompetencen og kvaliteten i hele Scanias globale serviceorganisation. Gennem uddannelse, træning og konkurrence opnår medarbejderne større teoretisk viden i kombination med mere praktisk erfaring i at løse de ofte komplicerede tekniske problemer, som de kan risikere at møde i hverdagen. Ca. hver femte af de ca. 600 medarbejdere i den danske serviceorganisation tilmeldte sig konkurrencen.

[add:467]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063