23948sdkhjf

Organisationer protesterer til danske ministre over tysk mindsteløn

DI Transport, ATL, Danske Busvognmænd, Danske Speditører og ITD retter nu fælles henvendelse til den danske regering at få den til at gå ind i sagen om tyskernes administration af en ny mindsteløn.

Baggrunden for organisationernes fælles front er, at Tyskland har valgt at håndhæve en national lov om mindsteløn overfor ikke blot tyske virksomheder og deres ansatte, men også over for chauffører, som blot kører på tyske vejstrækninger i forbindelse med international transport, men er ansat i andre lande. Det giver administrativt bøvl og skaber tvivl om udenlandske transportvirksomheders retsstilling, når de kører på tysk vej, mener organisationerne.

Organisationerne understreger, at det ikke er niveauet for den tyske mindsteløn, der giver problemer. Den vedtagne mindsteløn i Tyskland er på 8,5 euro i timen.

»Det er problematisk, at personer, der kører et læs varer ind eller ud af Tyskland eller igennem Tyskland, reelt bliver regnet som en del af det tyske arbejdsmarked,« pointerer de fem organisationer i et fælles brev til regeringen.

Vil have regeringen ind i sagen

Brevet er sendt til fire danske ministre - herunder transportminister Magnus Heunicke - med en påpegning af, at den tyske fremgangsmåde er uhensigtsmæssig for det danske transporterhverv og for EU’s indre marked i almindelighed. Organisationerne opfordrer regeringen til at tage sagen op over for de tyske myndigheder.

Organisationerne henviser i øvrigt til regeringens rapport fra Udvalget om modvirkning af social dumping fra oktober 2012, hvoraf det fremgår, at ”Som et overordnet princip ved international kørsel, er chaufføren undergivet de løn- og arbejdsvilkår, der gælder i det land, hvor lastbilen er registreret. ”

Sammen med mindstelønnen har tyskerne indført et kædeansvar, så det ikke blot er chaufførens arbejdsgiver, som står på mål for, at chauffører får deres mindsteløn, men også køberne længere oppe i kæden.

Dette kædeansvar er organisationerne ligeledes stærkt betænkelige ved at indføre over for international transport, hvor det kun er en del af kørslen, der foregår i Tyskland, med henvisning til, at det ifølge organisationerne i praksis er umuligt for transportkøberen at se, hvad chaufføren har fået i løn på den tyske strækning, når en tur er gået igennem flere lande.

De nye tyske regler trådte i kraft fra årsskiftet. Overtrædelse kan i princippet medføre bøder på op til 500.000 euro.

[add:466]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125