Mand dræbt i ulykke syd for Thisted
En mandlig bilist blev dræbt i en trafikulykke på hovedvej 11 syd for Thisted mandag eftermiddag.
Ulykken skete lidt nord for Skjoldborg kl. ca. 17.25, da en personbil af ukendte årsager kom over i modsatte vejbane, hvor den stødte frontalt sammen med en modkørende lastbil, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi ifølge nordjyske.dk.
Den dræbte bilist var fører af personbilen. Politiet arbejdede mandag aften fortsat på at få ham endeligt identificeret.