23948sdkhjf

Østeuropa dominerer lastbil-rally

6 af lastbilerne i top-10 af årets Dakar-rally er produkter af lastbilfabrikker fra den østlige del af Europa – og vanen tro er det russiske Kamaz, der for alvor sætter dagsordenen i verdens hårdeste lastbil-race.

Efter mere end 26 timers kørsel ligger de bedste tre kørere inden for et spænd på kun 13 minutter – og det er alle tre Kamaz-racere. I front er det russeren Mardeev med landsmændene og de sidste to års vindere af løbet, Karginov og Nikolaev, lige efter sig.

Også tjekkiske Tatra og hviderussiske Maz har lastbiler blandt de 10 bedste efter de første otte etaper af Dakar 2015. MAN og Iveco repræsenterer den vesteuropæiske lastbil-teknik med to biler hver i top-10.

For især det storsatsende Iveco-team har årets løb været en skuffelse, da topkøreren Gerard de Rooy allerede på 4. etape tabte seks timer pga. et defekt bagtøj – og nu må nøjes med at kæmpe for etapesejre.

Det var da også tæt på at lykkes med to andenpladser på 7. og 8. etape, der var såkaldte ”maraton-etaper”, hvor kørerne ikke havde hjælp mellem etaperne fra mekanikere.

Der resterer fem etaper og i alt ca. 1400 kilometer af Dakar 2015, som slutter i Argentina på lørdag.

[add:450]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062