23948sdkhjf

Hollandske tvillinger til Søllested

Vognmand Bo Jørgensen fra Søllested har netop fået leveret to flotte DAF XF 510 FTS 6x2-trækkere med dobbelt monteret bogieaksel.

De nye DAF’er er udstyret med en 6 cyl. og 12,9 liters Euro 6-motor, som yder 510 hk (375kW) ved 1425-1750 omdr./min. Derudover har motoren et drejningsmoment på 2500 Nm ved 1000-1425 omdr./min.

Bilen er udstyret med en 12-trins AS Tronic-gearkasse med direkte kobling AS Tronic 12AS2540, luftaffjedring på foraksel og ventilerede skivebremser for og i bag.

Førerhus er med luftaffjedret Super Space Cab, og der er monteret 5 stk. Volvo-positionslygter samt 2 stk. rotorblink på taget, 2 stk. blitz-blink i bag, diode-lysskilt og cyklistkamera, elektrisk opvarmede hovedspejle og vidvinkelspejle.

[pic:22912]Der er aluminiums brændstoftanke i begge sider, én på 900 liter og en mindre på 250 liter, som omskifter imellem tankene, samt en AdBlue-tank på 90 liter. Desuden stor aluplade, som afdækker bagsiden af førehuset med nato-stik, skab i venstre side, ildslukker, holder til kost og skovl, samt der arbejdslys i top. Bag førehuset er der påbygget masser af ekstra skabsplads.

Kabinen er designet i Argenta med indtræksfarven Earth, Luxury Air-førersæde med høj ryg, justerbar skulderstøtte og sædevarme, køleskabe, kaffemaskine, mikroovn, walkie og fladskærm/dvd-afspiller, vand-til-luft-supplerende kabinevarmer.

Bilerne er opbygget ved Lastas Service i Toftlund og leveret af Anders K. Larsen fra Lastas Trucks Danmark.

[add:338]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079