Billigere chaufføruddannelsesbevis
For andet år i træk nedsætter Trafikstyrelsen gebyret for at få udstedt et chaufføruddannelsesbevis. Det betyder, at man på to år har halveret udgiften for de danske chauffører.
»Jeg er meget tilfreds med, at administrationen i forbindelse med udstedelse af beviserne i løbet af to år er blevet effektiviseret så meget, at prisen nu er halveret til 250 kroner,« siger Transportminister Magnus Heunicke.
For to år siden kostede det 500 kroner at få udstedt et chaufførbevis hos Trafikstyrelsen, men ved hjælp af et nyt it-system og en ændret arbejdsgang er det nu blevet muligt at halvere gebyret.
»For en branche, der bestemt har sine udfordringer, så er dette et lille, men positivt skridt i den rigtige retning,« konkluderer transportministeren.
I Danmark skal alle nye bus- og godschauffører gennemføre et minimum fire uger langt kursusforløb, hvor man efterfølgende skal have udstedt et uddannelsesbevis. Derudover skal alle chauffører hvert femte år på et fem-dages efteruddannelse, hvor det også er påkrævet, at man får udstedt et bevis.
Det resulterer i, at Trafikstyrelsen hvert år udsteder omkring 20.000 beviser.
[add:450]