23948sdkhjf

Kran-formand: Flere positive ændringer ved særtransport

Trafikstyrelsen sendte i den forgangne weekend en revideret bekendtgørelse om særtransport på gaden, og formand for DTL Kran Blok Erfa, Frank Segall, noterer sig flere positive ændringer.

Der er dog også et par ting, som ifølge formanden ikke er optimale i den reviderede bekendtgørelse.

»Med den nye bekendtgørelse om særtransport er bl.a. problematikken omkring udsyn blevet løst, og det bliver på en påhængsvogn, der tilhører en mobilkran, også tilladt at medbringe en cykel, knallert, motorcykel eller en bil under 3.500 kg, som kranføreren kan anvende til sin egen transport.

Vi har fået lov til at have biler indtil 3.500 kg på ballastkærrer efter kraner men ikke på bloksættevogne, der kører ballast. Disse må dog køre med totalvægt, der medfører klasse 100, selvom kranen ikke måtte veje så meget.

Et af de helt store fremskridt er, at vi har fået klart definerede krav til udsyn bagud og accept af, at der kan bruges kameraer til at tilvejebringe dette udsyn,« siger Frank Segall.

Fart på uddannelse

Det er også indskrevet, at der skal bruges enten politi, eller uddannede ”særtransportassistenter” til ledsagelse af særtransporter, der kræver regulering af færdsel.

»Nu gælder det så om at få fart på uddannelsen af særtransportassistenterne, eller som de kaldes i bekendtgørelsen: ”personer, der er bemyndiget til at regulere færdsel i forbindelse med særtransporter,« siger Frank Segall.

»Det lykkedes desværre ikke i denne omgang at overbevise Trafikstyrelsen om, at få en mere fleksibel mulighed for at køre tilladelsesfri blokvognstransporter. Men det skulle komme i forbindelse med nogle ændringer i færdselsloven, som forventes i løbet af 2015. Så vi ser frem til en dialog med styrelsen om de muligheder, der kommer efter revisionen af færdselsloven,« siger Frank Segall.

[add:450]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063