Ny DAF XF til Møn
[pic:22898]Poul H. Hansen ApS har fået leveret en ny DAF XF 460 FTG SSC AS-Tronic.
Den nye DAF er udstyret med en MX-13 motor, 6 cyl. og 12,9 liters Euro 6-motor, som yder 462 hk (340kW) ved 1425-1750 omdr./min. Derudover har motoren et drejningsmoment på 2300 Nm ved 1000-1425 omdr./min. Bilen er udstyret med fuld 12-trins AS Tronic-gearkasse, samt Super Space Cap-førerhus med opvarmede spejle, gennemsigtig udvendig grøn solskærm over forrude og skylights på toppen.
Derudover er bilen udstyret med luft-til-luft supplerende kabinevarmer, kontrolpanel med 7-dages timer, 500 liter aluminiumsbrændstoftank på højre side og med en AdBlue-tank på 90 liter på venstre stænklap.
Kabinen har detaljer som Luxury Air-førersæde med høj ryg og justerbar skulderstøtte samt to varmeindstillinger, køleskabsskuffe på 42 liter med luksushåndtag i aluminiumslignende materiale under den nederste køje. mm.
Den nye DAF er opbygget af Lastas Service Toftlund og leveret af Jacob Jørgensen fra Lastas Trucks Danmark A/S.
I naturskønt område på Møn har Vognmand Poul H. Hansen ApS sin faste base, hvor firmaet startede i 2007. I dag består hans vognpark af 5 biler, 4 DAF’er, som kører fast for Nordkær Spedition, og den sidste med kran, som kører fast for Hörmann.
[add:338]