23948sdkhjf

FDL: Mere kontrol og større bøder

Fredag stoppede Tungvognscenter Nord en russisk lastbilchauffør i en lettisk lastbil, hvor der både manglede førerattest, selskabstilladelse, og der blev konstateret ulovlig cabotagekørsel.

Samlet løb det op i en bøde på 121.500 kr., og dette seneste eksempel får formanden for vognmandsforeningen FDL, Christian Jensen, op af stolen.

»Det var chaufførens ulovlige snak i mobiltelefonen, der var årsag til, at han blev taget på fersk gerning, og selvom vi i FDL er rigtigt godt tilfreds med den indsats, som ikke mindst det nordjyske tungvognscenter står for, er det tankevækkende, at det er en tilfældighed, den russiske chauffør blev snuppet,« siger Christian Jensen til FDL-Nyt.

»Man kan som dansker i øvrigt undre sig over, hvorfor der ikke er mere kontrol med udlændingene, når man ved, hvordan tingene foregår mange steder. Efter vore informationer, havde den pågældende russer et helt nyt russisk kørerkort, som det reelt kun kræver 10 km kørsel at erhverve. FDL har i snart mange år krævet en hårdt tiltrængt harmonisering med de gamle østeuropæiske lande, og for de lande, der ikke er med i EU, bør der naturligvis indgås associeringsaftaler. Man tror næsten, det er løgn, men den russiske chauffør evnede ikke at koble sættevognen fra, han havde ikke papirerne i orden, ingen førertest, og fællesskabstilladelsen var en ulæselig fotokopi, lige som der manglede en arbejdstilladelse,« siger Christian Jensen.

»FDL opfordrer til betydeligt skærpet kontrol, og bøderne må godt være meget større. De mange overtrædelser understreger, at de danske speditører og kørsels-rekvirenter har for let ved at betale sig ud af problemerne. Derfor er det på tide, politikerne indfører en lov, som vil resultere i, at hele vogntoget, inklusive godset, tilbageholdes til hele bøden er betalt Det er helt til grin, at man kan sende en anden trækker ud og hente godset. Så nu må især de borgerlige politikere vågne, og træde i karakter, selv om det vil genere dem, der betaler deres valgkamp,« lyder det fra Christian Jensen.

[add:352]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.457