Trafiksikkerhedsråd genopstår
Formanden for Sjællands Vognmandsforening, Frederik Christensen, glæder sig til at genoptage samarbejdet i Ringsted Kommunes trafiksikkerhedsråd.
Rådet blev nedlagt af det nye byråd, men nu er lokalpolitkerne kommet på andre tanker.
Frederik Christensen har presset på over for kommunens embedsmænd for at få genoptaget rådets arbejde.
Blandt rådets resultater hidtil har været mere sikre skoleveje i form af nye cykelstier, og ved et farligt vejkryds er der blevet etableret en tilbagetrukken stoplinje for bilerne, så cyklisterne holder foran og er synlige - også fra en lastbils førerhus.
Ud med gennemkørende lastbiler
Trafiksikkerhed er en mærkesag i vognmandsforeningen, og en ny opgave bliver at få indført et forbud mod gennemkørende lastbiler i Ringsteds bymidte.
»Det lyder måske lidt mærkeligt, at en vognmand går ind for et lastbilforbud, men gennemkørende lastbiler hører ikke hjemme i Ringsted bymidte. Det skal naturligvis være tilladt med ærindekørsel. Så jeg ser frem til at deltage i arbejdet med den endelige udformning af planen,« siger Frederik Christensen.
Det nye trafiksikkerhedsråd får 23 medlemmer fra 20 forskellige organisationer og foreninger samt fra kommunen, skolerne og politiet.
Medlemmerne udpeges for en fire årig periode. En af de første, store opgaver bliver netop udformningen af en plan for Ringsted bymidte.
[add:466]