23948sdkhjf

Husk bombrikken til Norge

Fra 1. januar 2015 skal alle erhvervskøretøjer over 3,5 ton på norske veje have monteret en såkaldt ”bombrik” til opkrævning af bompenge rundt om i Norge.

Det kan fx være i form af de eksisterende brikker AutoPASS, BroBizz og GoBox, oplyser DTL.

Er lastbilen ikke forsynet med bombrik fra årsskiftet, risikerer chaufføren en bøde på 7.000 DKK på stedet.

 
Stram kontrol

For vognmænd, der allerede har en bombrik for eksempel i form af Brobizz, er det vigtigt at sikre sig, at nummeret på brikken svarer til køretøjets registreringsnummer.

Norsk politi, toldvæsen og vejvæsen vil føre en stram kontrol med overholdelsen af de nye afgiftsregler: En førstegangs forseelse, der ikke er betalt inden for tre uger, vil stige til ca. 10.300 DKK. I tilfælde af, at forseelsen gentages inden for to år, vil bøden stige til ca. 14.000 DKK.

De norske myndigheder anbefaler, at vognmænd, der ikke har bombrik i forvejen, bestiller online på www.autopass.no eller på www.easygo.com.

Virksomheden skal indgå en aftale med en afgiftsoperatør og montere bombrikken i køretøjets forrude. Der skal betales et depositum på 200 NOK.

Hensigten med bombrikken er ifølge den norske regering at sikre en mere effektiv indkrævning af afgifter fra norske og udenlandske transportfirmaer efter flere tilfælde, hvor bomafgifterne ikke er blevet betalt.

[add:466]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079