Lastbiler i forventet dyk
Indregistreringen af nye lastbiler faldt i november med 36,8 procent i forhold til november sidste år. Der blev indregistreret 271 nye lastbiler – et fald fra 429 i november 2013.
»Efter et 2014, der generelt har været bedre end forventet ser vi en tilbagegang i november. Det er primært et spørgsmål om et højt antal registreringer i november sidste år grundet nye EU-regler. Det billede vil vi formentlig også se i december, men overordnet er markedet langsom bedring, hvis man fraregner det ekstraordinært høje antal registreringer i slutningen af 2013,« siger Gunni Mikkelsen, adm. direktør i De Danske Bilimportører.
Efter årets første 11 måneder er der indregistreret i alt 3304 nye lastbiler over 3,5 ton på danske nummerplader. Det er en nedgang på 2,5 procent i forhold til samme periode i 2013.
[add:38]