23948sdkhjf

Udvalg afviser liste over vej-overtrædelser

I denne uge afviste Transportudvalget i Europa-Parlamentet at godkende Kommissionens forslag til en liste over alvorlige overtrædelser i vejtransportbranchen. Formålet med Kommissionens forslag er at skabe et fælles grundlag for medlemsstater til at kontrollere vejtransportoperatørers såkaldte ”gode omdømme”, som denne skal være i besiddelse af for at have licens til at operere.

Efter pres fra ikke mindst den socialdemokratisk gruppe i Europa-Parlamentet blev Kommissionens forslag afvist, fordi forslaget til en liste over alvorlige lovovertrædelser ikke inkluderede dem, der er relateret til manglende overholdelse af social- og arbejdsmarkedslovgivning og dermed ifølge udvalget fører til unfair konkurrence og social dumping.

Da det kom til den endelige afstemning, var det et stort set enigt transportudvalg, der stemte for at afvise Kommissionens forslag. Kommissionen argumenterer for, at den kun har mandat til at stille forslag i relation til overtrædelser, som kan føre til risiko for fatale skader. Den socialdemokratiske gruppe mener til gengæld, at social dumping og unfair konkurrence i høj grad kan medvirke til at forhøje risiko for fatale skader, da fænomenet er tæt forbundet med dårlige arbejds- og leveforhold.

Savner tre ting

Ole Christensen, som er dansk medlem af Beskæftigelsesudvalget i Europa-Parlamentet, glæder sig over Transportudvalgets klare nedstemning af forslaget. Han har op til afstemningen haft et tæt samarbejde med sine kollegaer i transportudvalget, herunder tyske Ismail Ertug, som er koordinater for den socialdemokratiske gruppe.

Ifølge Ole Christensen savner den socialdemokratiske gruppe især følgende tre ting fra Kommissionens forslag:

Overtrædelser relateret til illegal cabotagekørsel.

Overtrædelser relateret til brug af postkasseselskaber.

Overtrædelser relateret til manglende overholdelse af bestemmelserne i udstationeringsdirektivet og Rom I-forordningen med henblik på at undgå unfair konkurrence og social dumping.

Beslutningen kommer også til afstemning i Europa-Parlamentet i form af en resolution om et par uger, men det betragtes som en formalitet set i lyset af udvalgets beslutning.

»Nu skal embedsmændene i Kommissionen i gang med at gøre noget ved problemerne i transportbranchen. Jeg synes, at Europa-Parlamentet her har sendt et helt klart signal om, at det skal være slut med at vende det blinde øje til,« lyder det fra Ole Christensen i en kommentar til sagen.

[add:352]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062