23948sdkhjf

Harme over svensk frifindelse

Frifindelsen af en makedonsk chauffør vækker harme i den svenske transportbranche. Chaufføren blev taget med falsk kørekort, falsk pas og falske id-papirer, men er ved svensk ret nu blevet frifundet for anklagerne om dokumentfalsk og kørsel på falske papirer.

Den 45-årige chauffør forklarede, at han havde købt dokumenterne i Bulgarien for 40 euro, og at han troede, at de var ægte. På den baggrund blev han frikendt og løsladt.

De svenske myndigheder har ikke kunnet opklare, om chaufføren rent faktisk har et gyldigt kørekort til lastbil i hjemlandet. En henvendelse til de lokale myndigheder har nemlig ikke givet noget svar.

Sagen har vakt harme i Sverige, hvor brancheorganisationen for svenske vognmænd udtrykker bekymring.

»Dommen er alvorlig. Den tilsidesætter sikkerheden på vores veje og sender et signal til politiet om, at det ikke betaler sig at indrapportere den her slags overtrædelser. Signalet er, at man ikke behøver noget kørekort – hvis man bliver taget, kan man bare finde på en historie,« siger Thomas Morell, regionschef för Sveriges Åkeriföretag.

[add:465]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063