23948sdkhjf

Lastbiler skal hurtigere væk fra havnen

En ny trafikløsning, der løbende viser den hurtigste rute væk fra havnen og ud til motorvejen, skal afhjælpe de stigende trængsels-problematikker på både Aalborg Havn og i Aalborg Øst.

Løsningen, som havnen anvender, måler ved hjælp af 31 Bluetooth-sensorer, der er monteret langs vejene, køretiden for de forskellige ruter og sparer trafikanter for forsinkelser.

»Stigende aktivitet giver stigende trængsel, og det mærker vi i form af trængsel på vejene til og fra havnen. Ofte kan du spare relativt mange minutter ved at køre den rigtige vej, og ved at give trafikanterne information omkring køretiderne kan vi gøre det lettere for dem at begå sig på havneområdet og slippe for eventuelle køer og spildtid,« fortæller Mette Schmidt, teknisk chef for Aalborg Havn.

Løsningen hedder BlipTrack og er leveret af nordjyske Blip Systems, der udfører beregningerne sammen med rådgivningsvirksomheden Cowi. Trafikmålingerne skal ikke kun afhjælpe den nuværende trængselsproblematik - de er også del af en mere langsigtet plan om at lette trafikken i Aalborg Øst.

Når det nye universitetshospital står færdigt i 2020, vil omkring 13.000 ekstra biler benytte nogle af de samme veje, så muligheden for at kunne vælge alternative ruter er vigtig.

Trafikanterne kan allerede nu gå ind på

Aalborg Havns hjemmeside

, hvor de aktuelle køretider mellem havnen og motorvejen løbende opdateres. Aalborg Havn planlægger desuden at formidle køretiderne på fysiske tavler ved udkørselsvejene til havneområdet.

[add:452]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062