Palfinger Danmark kåres som Gazelle
Palfinger Danmark kan efter nogle år med modgang glæde sig over en kraftig fremgang i både salg og omsætning af lastbilkraner, kroghejs og andet udstyr.
Palfinger har i løbet af de seneste fire år mere end fordoblet omsætningen og kan nu også glæde sig over en nylig kåring som Gazelle-virksomhed.
Hvert år kårer dagbladet Børsen årets Gazelle-virksomheder, og i år blev det til 1513 af slagsen, hvor Palfinger med en 250 procents stigning i omsætningen har placeret sig i den gode halvdel.
»Vi er kommet godt i gang efter de dårlige år i 2008 og 2009 og har nu haft konstant vækst i fire år. Vi måtte slanke organisationen i kriseårene, men har for nylig igen kunnet ansætte nye medarbejdere for at følge med efterspørgslen,« siger adm. direktør, Jens Kristoffersen.
Kravene til at blive Gazelle-virksomhed er bl.a., at en virksomhed skal have fordoblet sin omsætning over de sidste fire års regnskaber, og at der skal være vækst i hvert af de fire regnskabsår.
[add:352]