Medalje for 40 år som chauffør
Dronningens fortjenstmdalje blev onsdag 6. november overakt af Jørn Kudsk og John Nissum til Peter Kristensen fra Skærbæk.
Efter overrækkelsen af Dronningens fortjenstmedalje samlede de sig om kaffebordet, hvor Jørn Kudsk og John Nissum blev beværtet godt med en lækker pålægskage, og den var der rigeligt af. Under besøget fortalte Peter Kristensen sande beretninger fra sin barndom og fra tiden, han har været ansat som chauffør.
Peter Kristensen startede hos Peter Clausen Skærbæk den 16. marts 1973, og pr. den 1. marts 1999 blev Peter Clausen’s Sønner købt af ApS Gram Færdigbeton/Holger Kudsk i Kastrup ved Gram, senere og nu Kudsk & Nissum A/S.
Her fulgte tre rigtig gode chauffører med, hvoraf Peter Kristensen var den ene. Alle tre hed pudsigt nok Peter til fornavn.
Peter Kristensen er den sidste af de tre chauffører, som er gået på pension. Peter har altid været en tro og dygtig medarbejder, og han har haft meget få sygedage.
[add:338]