Flyttedag hos Ferrari Kraner
Efter et godt første år er tingene gået stærkt for Ferrari Kraner Danmark. Der har været interesse fra mange kanter, og kunderne har taget godt imod den nye italienske dreng i klassen, lyder det fra Morten Stegemejer, indehaver af det danske importørselskab.
Slaget er i de første måneder sket fra det mobile kontor hos Din Lastbil Mægler i Odense. Nu har Din Lastbil Mægler/Ferrari Kraner Danmark imidlertid fundet ny adresse tæt på motorvejen øst for Odense – nærmere bestemt på C. F. Tietgens Boulevard 18, 5220 Odense. Her ligger et kompleks hvor blandt andet TR Diesel også har deres lokation.
Ferrari Kraner Danmark bliver i øvrigt nu også Ferrari Kraner Norge og Ferrari Kraner Sverige. Til at hjælpe med servicering, salg og montage er der ved at blive etableret samarbejde mellem Ferrari Kraner og Liebherr-forhandler Jørn Glad A/S, oplyser Morten Stegemejer.
[add:352]