Rumlestriber reducerer uheld i betalingsanlæg
Nu er der kommet rumlestriber i BroBizz-banerne. Rammer man striberne, lyder der en høj rumlelyd i bilen.
Striberne skal sammen med montering af otte ekstra rød/hvide markeringsstolper, de såkaldte slikpinde, forhindre, at lastbiler, som enten er for brede til at køre i banerne, eller som lægger sig for langt til højre i banerne, gør skade på både betalingsanlæg og eget køretøj.
Det er lidt over et år siden, at forsøg med slikkepinde startede, fordi der var en del uheld og ulykker med for brede køretøjer eller køretøjer, som lå skævt i banen – uheld, som også kunne være farlige for personalet ved betalingsanlægget.
Siden de første slikpinde blev sat op, er der sket markant færre og mindre skader på køretøjer og udstyr i betalingsanlægget.
Alle køretøjer, som er bredere en 2.80 cm, skal efter reglerne køre i de brede baner, hvor der er plads til dem. Køretøjer, som er 2.80 eller derunder, vil blive guidet igennem BroBizz-banerne ved hjælp af slikpinde og nu altså også de nye rumlestriber.
[add:450]