23948sdkhjf

Vognmænd sparker dæk i Odense lørdag

De fynske vognmænd sætter hinanden i stævne på AMU Fyn lørdag den 8. november.

Det er Fyns Vognmandsforening, der står bag ved arrangementet, som er tænkt som en mulighed for alle virksomheder, der driver vognmandsforretning og firmakørsel på øen at mødes og få en snak om teknik, lovgivning og diverse dagligdags udfordringer som fynsk vognmand.

Der er mulighed for, at vognmænd kan få en snak med hinanden og branchens leverandører samt foreningens egne folk.

»Vi vil gerne samle alle interesserede vognmænd og ikke bare medlemmer af Fyns Vognmandsforening, men vi vil godt samtidig gøre opmærksom på de muligheder og fordele, der er ved at være med i foreningen. Vi har fået omkring 40 udstillere af grej, biler og services til vognmænd til at komme, så der vil være nok at se på«, siger formand for Fyns Vognmandsforening Frants Hansen fra Melby Vognmandsforretning i Søndersø.

Ifølge Frants Hansen er fynske vognmænd ikke ligefrem ramt af noget opsving endnu. Og der er masser af udfordringer i lokalområdet, som Fyns Vognmandsforening bruger tid på.

Vognmandens Dag afholdes hos AMU Fyn, C.F. Tietgens Boulevard 27, 5220 Odense SØ.
Der er gratis adgang fra kl. 10 – 15.

[add:352]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063