23948sdkhjf

DEBAT: Køre-/hviletider skal ikke gradbøjes

Hollandske vognmænds organisation, TLN, går nu til EU med et forslag om at chaufførene skal have lov til at afholde det ugentlige hvil på 45 timer i lastbilen/på arbejdspladsen, hvis en tur er af længere varighed end to uger - hvorfor? Man kan jo da bytte trailer undervejs, som man jo  gør det i så mange andre sammenhænge.

Jeg mener, at det igen, er et nyt forsøg på at bevare muligheden for at have billige østeuropæiske  chauffører til at køre rundt på kryds og tværs i EU, uden hensyntagen til chaufførens krav om at have et anstændigt liv, i en bolig.

Når jeg ser det her forslag om at gradbøje køre- og hviletids bestemmelserne, som man vil det, med det ugentlige hvil på 45 timer, tænker jeg, kunne man så ikke også finde på, at foreslå, at mangler man lige en 1/2 times kørsel hen til en kunde, skal man da også have lov til at bøje lidt her, ligesom at man jo også kunne bøje lidt, ved at chaufføren skal stille skiven på pause, medens han/hun alligevel render rundt med en løftevogn?

Ovenforstående til gavn og glæde for de firmaer, der fortsat ønsker social dumping.

Hvad så, når det er til gavn og glæde for chaufføren?

Skal man som chauffør have lov til en 1/2 times extra køretid, eller måske en times tid ekstra på 24 timers reglen, for at nå hjem til familien i weekenden?

Køre- og hviletiderne skal ikke gradbøjes, hverken i den ene eller anden retning, det bliver en glidebane, hvis man begynder på det.

Leif Therkelsen
Stationsvej 13
6622 Bække

[add:450]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065