Ny Scania til Grøns AMU Center
[pic:22673]Grøns Transport Uddannelser med afdelinger flere steder i Nordjylland har netop fået leveret en ny Scania R410 twinsteer trækker.
Bilen skal primært bruges til undervisning på den lovpligtige EU-efteruddannelse, hvor de chauffører, som fik efteruddannelse i 2009, nu begynder at komme for anden gang.
»Der er siden dengang sket en kolossal udvikling af køretøjerne. Biler, som nu er 5 år, virker forældet, når man ser hvad en ny bil kan hjælpe chaufføren med. Vi kan nu køre energikørslen i en bil, som er det mest moderne, en chauffør kan opleve i sin dagligdag,« siger direktør Karsten Trend Poulsen fra Grøns Transport Uddannelser.
Bilen er monteret med blandt andet Opticruise-automatgear, Lane Assistant guard, ACC (Fartpilot med Automatisk Afstandsholder til forankørende og nødbremse), retarder, akseltrykmåler, gps-navigation mm.
Bilen er leveret af Stiholt og vil resten af året blive brugt i Grøns afdelinger i Sæby og Nørresundby.
[add:38]