23948sdkhjf

Scania G450 til Foldingbro

[pic:22653]Foldingbro Vognmandsforretning har fået en ny Scania med høj sikkerhed. Bilen er en G450 LA 4x2 trækker med lav skammelhøjde og udstyret med 450 hk og 2350 Nm samt 12 trins gearkasse med Scanias Opticruise uden koblingspedal.

Der er Highline-førerhus med luksussæder, integreret mikrofon for bluetooth-tlf.-forbindelse, klimaanlæg, køleskab, termoruder, fjernbetjent centrallås, funktion til automatisk kontrol af udvendig lys og aktivering af lys til sikker nærmelse.

Vognmanden har valgt at investere i Scanias retarder med et maksimalt bremsemoment på 3500 Nm, hvortil der er tilknyttet Scania ACC (adaptive cruise control), som hjælper chaufføren med at holde en konstant tidsmæssig afstand til køretøjerne foran og advarer chaufføren, hvis afstanden pludselig formindskes. Den foretrukne tidsmæssige afstand kan indstilles i fem trin, og indstillingen vises på hovedinstrumentet.

Bilen er også udstyret med ESP (Electronic Stability Programme), som er et aktivt system, som hele tiden fornemmer, hvordan køretøjet bevæger sig, dets hastighed og hjulomdrejning. Når systemet registrerer en forskel mellem chaufførens kommando (den retning, chaufføren ønsker, at køretøjet skal køre) og bilens faktiske bevægelse, aktiveres det og styrer bremsekraften individuelt på for- og baghjulene eller på anhængeren samt reducerer overflødig gasgivning. ESP hjælper således chaufføren med at styre køretøjet i den rigtige retning.

Bilen er opbygget med fast skammel, stor brændstoftank, cyklistkamera og fuld alu-dørkplade.

Opbygning er foretaget af Scanias opbyggerafdeling i Vojens.

Lakering ved Ingemann’s Autolakering i Padborg.

Skrift og stafferinger af BW Skiltereklame, Haderslev.

Plys i Padborg ved BJ Autopolstring.

Bilen er solgt af salgskonsulent Sten J. Sørensen, Scania Biler Kolding.

[add:38]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047