23948sdkhjf

Viking overtager Camoni

Det norske firma Viking gør nu et nyt forsøg på at komme ind på det danske marked for autohjælp. Det sker gennem opkøbet af den københavnske virksomhed Camoni, der skifter navn til Viking København, oplyser beredskabsinfo.dk. Opkøbet er startskuddet til opbygningen af et landsdækkende stationsnet, som skal drives af lokale franchisetagere.

Viking har overtaget Camonis 25 køretøjer og 30 medarbejdere, der beskæftiger sig med bugserings- og transportopgaver. De nuværende ejere af Camoni fortsætter som medejere. Firmaet er under det nye navn Viking København et datterselskab til det nystiftede Viking Danmark A/S.

Viking har planer om i den kommende tid at udbygge et landsdækkende netværk af stationer. Viking er ejet af AAC Capital Partner, en af Europas største kapitalfonde.

For to år siden forsøgte Viking også at komme ind på det danske marked gennem et samarbejde med Redningskorps Danmark, men det samarbejde gik hurtigt i opløsning. Siden skiftede Redningskorps Danmark navn til Redningsgruppen og er netop gået konkurs.

[add:338]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062