Ny bulk- og tipløsning fra Jilko
[pic:22645]Jilko introducerer nu en ny løsning til de vognmænd, der kører både bulk og stykgods – nemlig et bulk- og stykgods-tippelad m/hydraulisk åbning og luk af hele venstre side.
Bulk læsses og bagtippes helt som vanligt – men med stykgodset trykkes på en knap, og hele venstre side åbnes, og godset læsses og siden lukkes igen - bare med et tryk på knappen.
Ifølge Jilko har norske vognmænd, der kører både bulk og stykgods, gennem flere år brugt denne type opbygninger, hvor man slipper for den sædvanlige ”riggen” af og på ved læsning og losning af stykgods.
Tippeladet leveres med en indvendig sidehøjde på 1800 eller 2400 mm, indvendig bredde på 2450 mm, samt sidehængslede bagdøre eller tophængt bagsmæk og en standard manuelt betjent rullepresenning.
[add:338]