23948sdkhjf

Vognmænd uddeler refleksbrikker

De danske vognmænd tager traditionen tro en tørn på Årets Refleksdag torsdag den 23. oktober, hvor de deler refleksbrikker ud til forbipasserende i morgentrafikken.

De lokale vognmandsforeninger under brancheorganisationen DTL Danske Vognmænd møder op i morgentrafikken i mange af landets byer og uddeler fra kl. 07.30 refleksbrikkerne. Refleksbrikkerne er et signal om, at de bløde trafikanter skal sikre sig, at de kan ses i trafikken.

Bred opbakning

Mange af vognmandsforeningerne har særligt fokus på at dele refleksbrikker ud til landets skoleelever, og DTLs adm. direktør, Erik Østergaard, er glad for, at vognmændene bakker refleksuddelingen op, og at budskabet når ud i mange dele landet:

»Vognmændene ved nemlig, at lastbilchaufførerne har vanskelige betingelser, når de skal pejle sig frem til cyklister og fodgængere fra førerhuset i vintermørket. Det handler om at se og blive set. Noget så simpelt som en refleksbrik eller en cykelvest øger helt klart sikkerheden i trafikken uden de store omkostninger.«

Årets Refleksdag er en dansk tradition, der hvert år falder torsdagen inden, vi går over til vintertid. Årets Refleksdag sætter fokus på synlighed i trafikken og brug af reflekser i den mørke tid.

Refleksdagen holdes af Børneulykkesfonden i samarbejde med Codan Forsikring

.

[add:449]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063