23948sdkhjf

Ny MAN-bogie til Sejersen

H.&.E. Sejersen Transport A/S, Køge, har afhentet denne flotte nye trækker. Der er tale om en MAN TGX 28.480 6x2/2 bogietrækker med Euro 6-motor, automatgear og MAN's største førerhus - XXL.

Indvendigt er den udstyret med læderrat, klimaanlæg, oliefyr, lædersæder, køleskab, walkie, kaffemaskine, samt cyklist- og bakkamera.

Opbygningen består af brændstoftank og hydrauliktank i venstre side bag skørt, udstødning og værktøjsskab i højre side, fuld aluafdækning, forskydelig skammel, natostik og luftspærrehaner.

Der er ydermere monteret arbejdslamper, blitzblink, lysskilt og 2 stk. fjernlygter på solskærmen. Til sidst er den lakeret i firmaets velkendte farver.

Den nye MAN-trækker er leveret af H.E. Jørgensen A/S i Dalby.

[add:38]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062