23948sdkhjf

60 år blandt kraner, tip og godtfolk

Kristian Nielsen, værkfører og medejer af familievirksomheden Hadsten Tip- Service A/S, rundede de 60 fredag 17. oktober.

Det lå i kortene, at Kristian skulle blive i virksomheden, som daderen Tage M. Nielsen oprindeligt startede i Slet ved Århus i 1966. Så meget at Kristian nu har været i virksomheden i over 40 år.

I begyndelsen var det produktion af tippelad og lastvogne, men med købet af de gamle Bang Jensen faciliteter på Toftegårdsvej 1 i Hadsten i 1982 tog det for alvor fart.

Sammen med forældrene Lilly og Tage, samt to af sine brødre Niels og Hans, startede et nyt kapitel med specialisering i individuelle opbygninger og hydraulik, samt salg og montering af kraner - særlig i den helt store vægtklasse.

Virksomheden har fået flere priser og er bl.a. kåret af Dagbladet Børsen som gazelle-virksomhed, som nr. 65 blandt Danmarks 100 hurtigste voksende virksomheder og har den højeste kreditværdighed på AAA-skalaen, der gives af Dun+Bradstreet.

Kristian Nielsen er kendt for sin ihærdighed og ildhu og er vellidt af både kunder og medarbejdere. Kristian er et familiemenneske, og den sparsomme fritid bruges sammen hustru Anne Grethe, de 3 voksne børn og de 4 børnebørn.

Og næste generation er allerede klar – ældste søn Danni er allerede gået i faderens fodspor.

Der afholdes reception på Toftegårdsvej 1 lørdag 25. oktober kl. 13-17. Alle forretningsforbindelser, kunder og venner af huset er velkomne.

[add:450]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078