MAN styrker eftermarkedet
[pic:22576]MAN opruster på eftermarkedet med Michael Stilling Pedersen og Dennis Knudsen, der begge er udnævnt til Solutions Konsulenter hos MAN Truck & Bus Danmark A/S.
Michael Stilling Pedersen er oprindeligt udlært reservedelsekspedient hos MAN i Århus og har senere arbejdet som reservedelsekspedient hos MAN i Aalborg. Han er per 1/10 udnævnt til Solutions Konsulent, Aftersales i region Nord og vil fremover være en del af Business Solutions.
Til daglig vil Michael Stilling fortsat have sin gang hos MAN i Aalborg. Hans primære opgave er at udvikle eftermarkedssalget i region Nord, samt at sælge og supportere MAN’s flådestyringssystem TeleMatics og vedligeholdelseskonceptet MAN ServiceCare.
Dennis Knudsen har en baggrund som udlært MAN-mekaniker og siden værkfører hos MAN i Padborg. Siden januar har Dennis Knudsen fungeret som Breakdown Manager for Danmark og har samtidig, som en del af Business Solutions, været aktiv på back-office håndtering af MAN’s ServiceCare koncept, opsøgende salg af MAN TeleMatics flådestyring, samt support til de Jyske kunder.
Dennis Knudsen er per 1/10 Solutions Konsulent i region Syd. Hans primære opgave er at udvikle eftermarkedssalget i region Syd samt sideløbende at håndtere Breakdown, ServiceCare og TeleMatics.
[add:338]