4-akslet til jysk vognmand
1 stk. ny AMT 4-akslet tiptrailer er netop leveret til Jørn Riis Hansen Vognmandsforretning i Give. Traileren er designet og opbygget således, at den udnytter de nu gældende regler for 54 tons vogntogsvægt.
Køretøjet er udstyret med 4 stk. 9 tons SAF Intradisc-skivebremser, hvoraf de forreste 3 aksler er faste, og den 4. aksel er medstyrende.
Dækdimensionen hedder 385/65 R22,5 på stålfælge (alu‐fælge er tilvalgt), bremseanlæg er Knorr EBS med RSP‐program og 1 stk. hæve/sænke‐ventil.
Tipkassens rumindhold er 62 m3 og har 2‐delt åbenbar side (i vensre side) og er blandt andet udstyret med plastik i bund og op af sider for at læsse udtømningen.
Af andet tilvalgt udstyr kan nævnes; liftaksel på 1. & 4. aksel med magnetventil og kontakt – hvilket gør det muligt at hæve akslen med læs samt komplet skørtesæt.
Jørgen Riis Hansen har været vognmand i 28 år og har i perioden hovedsagligt beskæftiget sig med kørsel af tipsættevogne.
[add:338]