Vognmænd sparker dæk lørdag
Lørdag bliver der gang i vognmandssnakken og kaffemaskinerne i Aalborg, Haderslev og Hillerød.
Det er DTL-medlemsforeningerne i Midt/Nord, Syd og Øst, som har valgt at invitere ikke bare egne medlemmer, men også vognmænd, som ikke er organiseret, til sammenkomst under navnet Vognmandens Dag.
På dagen har man som vognmand mulighed for at få en snak med kolleger, leverandører og DTL-medarbejdere, og det er underordnet, hvad man kører med af gods – og om man bruger last- eller varebil.
I løbet af dagen vil ikke-DTL-medlemmer også kunne høre om fordelene ved et medlemskab af en forening i DTL Danske Vognmænd.
Der vil derudover være faglige indlæg, udstilling af lastbiler, materiel og produkter til branchen samt lidt godt til ganen.
Vognmandens Dag er kl. 10.00-15.00 og foregår følgende steder:
Aalborg
Arrangør: Nordjysk Vognmandsforening
Sted: Aalborg Vognmandsforretning A/S, Voerbjergvej 35, Nørresundby.
Tilmelding: DTLs regionskontor i Viborg, 70 15 95 55, LBE@dtl.eu
Haderslev
Arrangør: Sønderjyllands Vognmandsforening
Sted: Brdr. Platz, Ellehammersvej 2-4, 6100 Haderslev
Tilmelding: DTLs regionskontor i Kolding, 75 95 81 22, kej@dtl.eu
Hillerød
Arrangør: Nordre Birks Vognmandsforening
Sted: Volvo Truck Center, Lokesvej 1, 3400 Hillerød.
Tilmelding: Konsulent Jesper Ilsø, DTL Danske Vognmænd Region Øst, 50 81 02 79, jil@dtl.eu.
[add:450]