23948sdkhjf

Biva-konkurs væltede læsset

Mick Hansen Handel & Transport i Nørre Snede gik konkurs i sidste uge, og ifølge indehaver Mick Hansen skyldtes udviklingen ikke mindst møbelkæden Bivas konkurs i 2013. Vognmandsfirmaet var aldrig i stand til at komme helt på fode igen efter det tab.

»Det er rigtig træls og har ikke været nemt at trække det tab hjem igen. Vi har forsøgt at forhandle med vores kreditorer, men vi kunne ikke finde nogen fornuftig løsning,« forklarer Mick Hansen til Vejle Amts Folkeblad.

Mick Hansen har drevet Mick Hansen Handel & Transport siden 1987 og senest også Miki Logistic ApS siden 2011.

Vognmanden selv har endnu ikke gjort op, hvad fremtiden skal bringe.

»Jeg synes, jeg har fået en god respons fra både ansatte og leverandører, selvom en del er kede af det. Nogle af de ansatte har heldigvis allerede fået nyt arbejde,« siger han.

[add:352]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062