23948sdkhjf

DTL: Ny dom gavner sikkerheden

En dom afsagt af EU-domstolen i maj i år gavner trafiksikkerheden i EU, da den vil tvinge blandt andre Danmark til at foretage grænseoverskridende udveksling af oplysninger om færdselslovsovertrædelser.

Den slags informationsudvekslinger gør det nemlig muligt for EU at forfølge målet om at forbedre trafiksikkerheden. Derfor hører informationsudvekslingerne hjemme under transportreglerne – og ikke under de retlige og indre anliggender, fastslår dommen. Her kan Danmark ikke undslå sig.

Chefjurist i DTL John Roy Vesterholm mener, at det er positivt, at Danmark nu kommer med i samarbejdet:

»Det handler om trafiksikkerhed og effektiv kontrol. Antallet af udenlandske lastbiler på de danske veje er steget betragteligt de senere år, og der har været flere tilfælde med kedelige sager, hvor udenlandske chauffører har været involveret – blandt andet spirituskørsel er et stort problem,« udtaler chefjuristen og uddyber dommens konsekvenser:

»Da de oprindelige EU-regler om udveksling af oplysninger om færdselslovsovertrædelser blev vedtaget, valgte Danmark sammen med Storbritannien og Irland at stå udenfor og ikke være bundet af reglerne. Det var fordi, reglerne på daværende tidspunkt blev anset for at ligge under det almindelige politisamarbejde, og Danmark kunne derfor henvise til sit generelle EU-forbehold. På grund af dommen er der nu fremsat et nyt sæt regler til vedtagelse, og her er Danmark tvunget til at være med,« forklarer John Roy Vesterholm.

Oplysninger hentes i køretøjsregistre

Forslaget omfatter blandt andet overtrædelser af medlemsstaternes færdselslovgivning om hastighedsovertrædelser, manglende brug af sikkerhedssele, kørsel over for rødt, spirituskørsel, kørsel under påvirkning af stoffer og ulovlig brug af mobiltelefon eller anden kommunikationsanordning under kørslen.

Medlemsstaten, hvor overtrædelsen er begået, skal informere ejeren/brugeren af køretøjet, hvis medlemsstaten vil fortsætte sin håndhævelse af sagen. Medlemsstaterne bliver forpligtet til at besvare de anmodninger, som de øvrige medlemsstater måtte fremsende.

[add:460]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063