Monster-truck dræber tre
På en biludstilling i Holland i søndags blev tre mennesker dræbt - heraf to børn - og 15 såret, da en såkaldt monster-truck kørte ind i en menneskemængde.
Ulykken skete i byen Haaksbergen, rapporter Reuters. Føreren af bilen mistede herredømmet efter et stunt, hvor den skulle passere hen over tagene på en række biler. Herefter ramte monster-trucken - en specialbygget SUV - et autoværn og styrtede ind i en skare af tilskuere.
Så sent som i oktober 2013 skete en lignende ulykke i Mexico, hvor en monster-truck dræbte seks mennesker og sårede 47 ved et show.