23948sdkhjf

DEBAT: Gør ord til handling

Jeg kan fuldt og helt tilslutte mig Flemming Damgaard Larsens og mange andres syn på snyd og omgåelse af køre- og hviletidsreglerne ved hjælp af diverse magneter etc., men jeg savner nok mere handling på området.

Dernæst er det efter min mening forkasteligt, at man går ud og laver nogle klokkeklare regler på området for efterfølgende at lave diverse undtagelser fra forordningen, lidt afhængig af hvilke formål køretøjet er indregistreret til, eller hvilke formål der er med den enkelte transport. Det har jo intet som helst med trafiksikkerhed at gøre, da køretøjet hverken bliver mindre eller større af den grund, ej heller at chaufføren bliver mere eller mindre træt.

Det giver simpelthen ingen mening, at hvis man eksempelvis har et køretøj, der vejer over 3,5 ton og er op til godt 18 meter langt, kan man inden for en vis radius eller med en bestemt type gods køre i døgndrift, hvis bare man husker at sige de rette ord til betjenten, der stopper en. Det giver jo ingen mening.

Man bør få slettet alt, hvad der hedder undtagelser i forordningen, så vil reglerne være til at forstå for alle, da selv politiet indimellem har svært ved at tolke dem.

Jan Petersen
Easy Transport & Service ApS
Stenhusvænget 8
4300 Holbæk

Jeg er helt enig med Flemming Damgaard Larsen.

Det, vi kører indenlands, er ikke konkurrenceudsat helt på samme måde - og dog alligevel. Under alle omstændigheder er der rigeligt med kreativ brug af cabotagereglerne, det er ikke nødvendigt, at der kommer magnet-døgndrift oveni.

Vi ved desværre alle sammen godt, hvad der skal til, før der vågnes op og gøres noget ved de mange ulovligheder, der foregår, og det er en regulær voldsom ulykke med dødelig udgang for mange mennesker - f.eks. en chauffør der efter 20 timer bag rattet falder i søvn og ryger tværs over motorvejen og torpederer en bus fyldt med glade mennesker. Og skal der endnu mere fokus på, skal den desværre være fyldt med glade børn, så skal der nok ske noget.

Men desværre skal vi nok have ulykker af den type, før der for alvor kommer "action" – ud over den afstandstagen, som alle kan mønstre, men som desværre ikke giver konkrete resultater.

En vognmand, der direkte skriver "Go on magnet", er jo kommet så langt ud, at han anser sine handlinger som normale, fordi det er gået godt så længe.

Der er kun én vej:

Højere bøder. Ikke generelt, men for den type, der sætter liv og lemmer på spil.

Mere kontrol. Det er jo penge direkte i statskassen!

Samt indførelse af vejkameraer med nummerplade-genkendelse. Dette kan så til hver en tid sammenholdes med tachograf-udskrift, som viser hvil mm.

Det bedste var naturligvis, at der i tachografen var en GPS, som også trak et geografisk spor, og sidst, men ikke mindst, kan man vel påbygge en plomberet spærre-anordning, som betyder, at når tachografen står på pause, så kan hjulene ikke trille rundt. Det ville jo være dejligt.

Tilbage til jer politikere:

Dejligt, I blander jer i debatten, men lad det ikke blive ved det. Pres på, for at der kommer nogle aktive tiltag, så der kan komme udhvilede, friske chauffører på vejene, uanset deres nationalitet.

Jens-Ole Larsen
Dalsvinget 22
4200 Slagelse

Det er godt nok en flot udtagelse, hr. Flemming Larsen kommer med. Måske skulle man så gøre noget ved det.

Der er bare det problem, at det ønsker Venstre bare ikke. Men flot ser det ud i pressen at komme med sådan en udtalelse.

Lars Guld
Bautavej 7
7700 Thisted

[add:338]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062