23948sdkhjf

DEBAT: Enkel magnet-løsning

Ja, nu er forargelsen igen total fra alle sider. Selv enkelte politikere har meldt sig under fanerne med trusler om både det ene og det andet, og de fleste ved godt inderst inde, at i morgen er der en ny skandale om et eller andet, man kan komme til at ytre sig om - i mange situationer endda mod bedre vidende, men pyt, man kommer da til orde og får sit navn frem.

Men til sagen om magneter:

Hvis det var noget, man virkelig fra politisk side var interesseret i at stoppe, er der mange muligheder. F.eks. at man til periodisk syn skulle medbringe udskrift fra autoriseret værksted, da det er mere eller mindre kendt, at man her kan udlæse fra bilens computer, om der er ting, der kunne indikere f.eks. brug af magnet - og hvis "testen" er positiv, kunne man jo gå videre herfra.

Man kunne måske i samme åndedrag bytte den værdiløse hastighedserklæring, vi i øjeblikket skal stille med, og i stedet bruge den udgift til computerudskriften.

Nu er jeg ikke så naiv at tro, at man ved eventuelle tiltag vil skele til ovennævnte løsning, da det ville være alt for enkelt, men om ikke andet kunne man måske håbe på en præventiv virkning, hvis man skulle medbringe en sådan udskrift.

Bjarne Nielsen
Keravavej 10
9800 Hjørring

[add:450]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063