23948sdkhjf

Grise i fire etager

Nordjyske Smågrisetransport har fået leveret en ny trailer til grisetransport i fire etager. Hidtil er transporter af SPF-grise foregået i 3 dæk. Totalvægten på vogntoget øges fra 40 tons på en traditionel 3-dækker til 50 tons på 4-dækkeren, der derfor forudsætter en ekstra aksel på vogntoget.

Konstruktionen er opbygget med en lukket kasse af glasfiber, mens dækkene og skillerum er af aluminium. Der er udviklet et forbedret ventilationssystem, som sikrer en bedre fordeling af luften.

[pic:22488]Traileren kan desuden opvarmes til 20 grader i den kolde tid. Smågrisene har naturligvis også adgang til vand, så traileren lever op til regelsættet for transport af SPF-smågrise over 8 timer.

Traileren har indbygget vægt svarende til en brovægt. Hertil kommer bærbar pc med internetadgang til prisnoteringen, så sælgeren omgående kan få sin afregning, og køberen får fakturaen, når den sidste gris er gået ind i stalden.

Endelig er traileren forsynet med højtryksrenser og to fyr til opvarmning af vand, så traileren kan rengøres med varmt vand bl.a. af hensyn til hygiejnereglerne ved transport af SPF-smågrise.

HMK Bilcon har stået for opbygning og levering af den nye grisetrailer.

[add:449]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063