23948sdkhjf

Fremtidens lastbil fra Mercedes

[pic:22499]Mercedes-Benz viser på IAA sin ”Future Truck 2025” for offentligheden – uden forklædning.

Den spektakulære lastbil vækker opsigt både indvendig og udvendigt. Inden for 10 år er det Mercedes’ vision, at den skal kunne køre på europæiske motorveje helt af sig selv – mens chaufføren er optaget af andre arbejdsopgaver eller slapper af med sædet drejet 45 grader til siden.

[pic:22500]Det skal både styrke effektivitet og sikkerheden i trafikken, hvor langt de fleste ulykker skyldes uopmærksomhed.

[pic:22501]Future Truck 2025 kan køre selv i det inderste spor på motorvejen og tager selv højde for opbremsninger i trafikken, forhindringer i nødsporet, bagfrakommende udrykningskøretøjer mm.

Fremtidslastbilen blev præsenteret første gang under et stort arrangement på en ikke åbnet motorvej i Magdeburg først på sommeren – og mandag aften smed den forklædningen på Mercedes’ pressearrangement i Hannover forud for IAA-messen, der åbner på torsdag.

[pic:22502]Bilen har ingen spejle, men har til gengæld en række sensorer og kameraer, der hjælper chaufføren og ”autopiloten” undervejs.

Mercedes-Benz mener, at teknologien er klar til at komme på vejen i år 2025 – inden da kræver det dog, at lovgivningen følger med.

[add:352]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094