Flot foderbil til Bogense
Den første af to nye trækkere er netop leveret til CR Foderservice K/S. Bilen er en Mercedes Actros 1843LS, 4x2, med masser af udstyr, med bl.a. lædersæder, fuldautomatisk klimaanlæg, navigation, Fleetboard* og meget mere.
CR Foderservice er en virksomhed, som kører ud til landmændene med et komplet foderblandingsanlæg, hvor man forarbejder landmandens eget korn til færdigt foder, til både svin og kvæg. Virksomheden er inde i en positiv vækst, og det netop leverede udstyr er en udvidelse af flåden, så man nu har 5 komplette mobile foderblandingsanlæg.
Bilen er opbygget af Fyns Karosseribyg, og Andersen Skilte & Reklamer har stået for dekorering.
P. Christensen A/S i Odense v/Jesper Østergaard har stået for leveringen.
[add:338]