DEBAT: Alkobomme velkomne i Padborg
Det var da heller ikke for tidligt, at de blev lidt mere "OBS" på det emne. Man kan tit undre sig, når man kører gennem Padborg lørdag/søndag, og der er gang i grill og de gennemsigtige flasker, om de mon er i stand til at styre deres vogne søndag aften.
En lørdag aften kom jeg kørende på Thorsvej mod Industrivej - over for toldpladsen er der en spedition, og der stod der en hvid MAN på første paket med åbent vindue og gardiner trukket for. Da kom der så en mand med hovedet først ud af vinduet og landede på knolden på fliserne, da han skulle brække sig ud af vinduet.
Så jeg fik bremset og tilset manden, der kun ku sige "oåæå". Nogle af hans kollegaer måtte tage sig af ham, og af ren nysgerrighed kørte jeg igen søndag til kaffetid gennem Padborg, og da var lastbilen kørt.
Så alkobomme, I skal være velkomne i Padborg.
Lars Jørgensen
Åbenråvej 14
6340 Kruså
[add:460]